Hvad betyder NLP?

Neuro Lingvistisk Programmering -   I det følgende vil du få oplysninger om det grundlæggende om NLP teorien og om hvad N, L og P står for.

Hvad er NLP?

Neuro –Lingvistisk Programmering, i hverdagen kaldet NLP – er en praktisk, jordnær og hverdagsbrugbar psykologi, uden det store teori-apparat bag sig. Bent-Charly H. Hansen har i 2012 udgivet et speciale der understøtter den videnskabelige undersøgelse af metoden. Det er en række konkrete, nemme værktøjer til at målrette kommunikationen mennesker imellem. Redskaber til at slippe gamle tankemønstre, som ikke er støttende længere og værktøjer, der gør dig mere bevidst om dig selv, dit sind og din adfærd ud fra tanke, at al forandring starter med en selv.

Historien bag NLP

Den psykologiske retning blev udviklet i midten af 1970’erne af sprogprofessor John Grinder og psykologistuderende og datalog Richard Bandler. Sammen med en række af deres mest begavede elever begyndte Bandler og Grinder at afdække de ubevidste sindsprocesser og adfærdsmønstre, som gør, at nogle mennesker er specielt velfungerende på et særligt område. For hvordan kan det være, at nogen mennesker er gode til noget, som for andre er meget vanskeligt? Hvordan kan det være, at man kan formidle det samme stof med meget forskelligt resultat?

Gruppen udviklede en metode, der kunne aflæse menneskers brug af kropssprog, tonefald og talemåder, så man kunne afdække hemmeligheden bag naturtalenter. Hvordan tænker, føler, opfatter og handler disse særligt begavede mennesker

– og hvordan kan man sætte deres tanker, følelser og handlinger i system, så de kan kopieres af andre mennesker, som ønsker at opnå det pågældende talent eller kvalitet.

NLP i fremtiden

NLP er videreudviklet gennem de seneste mange år. Der kommer hele tiden nye genier at studere og NLP er i stadig udvikling. Det er sagt om NLP at det er en psykologi form der aldrig bliver færdig udviklet, for som verden udvikler sig, gør NLP også.

Hvad er NLP i praksis?

Et eksempel på hvordan NLP fungere i praksis:

En pige spurgte sin mor: ”Hvad er NLP”?

Hendes mor svarede: ”Det vil jeg fortælle dig om et øjeblik, men du må først gøre noget, for at du kan forstå det. Kan du se bedstemor derovre i stolen”?

”Selvfølgelig” sagde pigen.

”Gå over og spørg hende, hvordan det går med hendes dårlige ryg i dag”?

Pigen gik over til bedste moderen. ”Bedstemor”, sagde hun, ”Hvordan går det med din dårlige ryg i dag”?

”Åh, det er lidt slemt, min pige”, svarede den gamle. ”Det er altid værre, når det fugtigt i vejret. Jeg kan næsten ikke bevæge mig dag”. Der gled et udtryk af smerte over hendes ansigt.

Pigen gik tilbage til sin mor. ”Hun sagde, det var slemt. Jeg tror, det gør ondt. Vil du nu fortælle mig, hvad NLP er”?

”Om et øjeblik, det lover jeg”, svarede hendes mor. ”Gå nu over og spørg bedstemor, hvad det morsomste er, du har gjort, da du var helt lille”.

Pigen gik over til sin bedstemor. ”Bedstemor”, begyndte hun, ”Hvad er det morsomste, jeg nogensinde har gjort, da jeg var helt lille”? Den gamle kvindes ansigt lyste op. ”Åh”, smilede hun, ”Der var mange ting. Der var dengang, da du og din ven legede julemand og dryssede børnepudder over hele badeværelset og lod som om, det var sne. Jeg lo – men jeg skulle ikke gøre det rent.” Hun stirrede smilende ud i luften.

”Så var der dengang, jeg tog dig med ud at gå tur. Vejret var dejligt, og du gik og sang en børnesang, du lige havde lært. Højlydt. Der gik en mand forbi, og han kiggede arrigt på dig. Hans syntes, du larmede for meget. Han bad mig om at få dig til at være stille. Du vendte dig om og sagde til ham: Hvis du ikke kan lide, at jeg synger, kan du bare lukke ørerne. og fortsatte endnu højere…” Den gamle klukkede af latter.

Pigen gik tilbage til sin mor. ”Hørte du, hvad bedstemor sagde”? Spurgte hun.

”Ja”, svarede hendes mor. ”Du ændrede, hvordan hun havde det, med ganske få ord. Det er NLP”!

Hvad står Neuro Lingvistisk Programmering for?

N = Neuro

Al information opfattes og lagres på nervebane niveau:

Neuro, betyder nerver, og henviser til de autonome nervebaner i kroppen, som sørger for vores automatiserede reaktioner. Vore reflekser. Nervebaner, der automatisk fører vores tanker ud i livet. NLP psykologiretningens ophavsmænd, Grinder og Bandler fandt fra starten ud af, at det kendetegnede mennesker med succes, at de havde ubevidste, automat handlinger når de havde succes med det de gjorde.

Når en tanke er skabt i hjernen, udsendes en neuro-peptide, en lille energi udladning, der løber ned igennem nervebanerne, og derved får nervebanerne til at afgive nogle impulser. Når man gentagne gange har tænkt den samme tanke og dermed aktiveret de sammennervebaner, har man skabt et mønster som med tiden bliver en vane. Når man har haft den sammen vane et stykke tid, er det blevet en del af personens identitet. Og så er vi tilbage ved de automatiske reaktioner, som kender tegner naturtalenters præstationer. Der tænkes en tank, som udløser en adfærd. Efter noget tid bliver den adfærd til en vane og tilslut bliver vanen til den identitet vi har.

L = Lingvistik

Det verbale og non verbale sprog.Alt kommunikation består af 3 dele:

1. Krops sproget som andrager 55%
2. Intonation som andrager 38%
3. Ord som andrager 7%

Det indre sprog, vores indre dialog og måden at opleve verden på, viser sig i det ydre sprog igennem disse tre dele. Som skrevet ovenfor består vores kommunikation og den måde andre opfatter os på af 55% nonverbalt kropssprog. Det vil sige at når vi møder andre mennesker vil de helt automatisk aflæse vores kropssprog og danne deres egen model af verden ud fra dette. Når vores kropssprog, intonation og de ord vi siger matcher hinanden og udsender samme budskab, kaldes det for kongruens. Kongruens skaber tryghed, ro og entydighed hos dem der modtager de signaler vi sender.

I nogle tilfælde er der uoverensstemmelse mellem vores kropssprog og den måde vi siger ordene på, intonation. Dette kalder vi inkongruens og i disse tilfælde vil informationerne fra kropssproget altid vinde.
Inkongruens skaber usikkerhed, blandede budskaber og tvivl hos de mennesker vi kommunikerer med.

P= Programmering.

Vi mennesker oplever ikke verden som den er- vi oplever en model af verden.

Vi mennesker modtager konstant indtryk, informationer gennem vores 5 sanser. Syn, hørelse, lugt, smag og følesans. Kun en meget lille del af disse informationer når imidlertid frem til det bevidste sind. Vi kan simpelthen ikke rumme disse millioner af informationer, som vi dagligt modtager i det bevidste sind. Inden for NLP arbejder vi med en metafor for denne mekanisme. Vi har alle vores model af verden som er opbygget op gennem vores barndom, gennem de oplevelser vi har haft og måden disse oplevelser har påvirket os på. Vi har oplevet ting der har givet en referencerammen til om noget er godt eller dårligt, alt efter hvordan vi i øjeblikket har oplevet det og lagt det i det underbevidste lager af informationer.  På den måde danner vi hver især vores indre model af verden og det betyder at der ikke findes to mennesker i verden, der har samme indre oplevelser, lægger mærke til de samme ting eller fortolker alting fuldkommen ens. Vi mennesker vælger altså ubevidst at repræsentere en ydre oplevelse som indeholder millioner af information i en enkelt repræsentation. En repræsentation som er afgørende for, hvordan vi oplever situationen og hvilken betydning den får for os i fremtiden.

Hvordan kan du bruge NLP i hverdagen?

Kommunikation er en daglig udfordring og en livslang læring!

Vi kommunikerer hverdag, i mange forskellige situationer og med forskellige hensigter, fælles for alt kommunikation er at vi som mennesker gerne vil lykkes med at vores budskaber bliver set, hørt og forstået af dem vi er sammen med. Der er mange forskellige måder at sikre at kommunikationen går som vi ønsker det. Med NLP grundtanken og NLP redskaber kommer vi i mål med vores kommunikation med en større træfsikkerhed og med et minimum af investeret energi. For eksempel er det en vigtig viden at vi alle har vores model af verden. Vi snakker ud fra de oplevelser vi har med i rygsækken og disse oplevelser er vidt forskellige fra person til person. Og vigtigst, for at få en positiv kommunikation skal vi respektere andres model af verden, da vi jo ikke har nogen som helt forudsætning for at vide, hvilke informationer andre har i deres erfarings bank.